Petrus Severinus (eller på dansk: Peder Sørensen) (1542-1602) var livlæge for kong Frederik 2. af Danmark. I Wittenberg stiftede han bekendtskab med Paracelsus’ lære og tilsluttede sig den. Hans hovedværk, Idea medicinæ philosophicæ kom i to udgaver, i 1571 og 1616. Bogen skaffede Severinus europæisk anerkendelse for sin klare, nøgterne form og blev ofte citeret.
Denne bog er en oversættelse til dansk af Idea medicinæ philosophicæ (Den filosofiske medicins idé), og den er forsynet med en indledning med biografi, bibliografi, breve m.v. på i alt små 80 sider.