Fra Saxo Grammaticus latinske historieværk (1202) får man et indtryk af, at man nu tillagde en fælles rigshistorie afgørende værdi. Læse og skrivekunsten var af afgørende betydning. Lovgivning og retspleje præges også af forandringens vinde. Mange byer voksede op f.eks. Absalons Købmannehavn.
Kirkeretten blev i de følgende år udfordret af verdslige forordninger. Mens kirkens sprog var latin blev de danske love skrevet på modersmålet. Lovens skal som det siges i Jydske Lovs fortale være tydelig, så alle kan forstå den. Der står også, at loven er givet af kongen, men landstinget i Viborg havde det sidste ord. Jydske Lov, hvoraf mange eksemplarer (240 i alt) er overleveret, udmærker sig ved at fastlægge rammerne for magt og ret i et kristent samfund. Loven dateres tilbage til 1241. Den originale lov kunne ikke udstilles, fordi den er gået tabt. Det ældste sikkert daterede håndskrift af Jydske Lov (1280) befandt sig indtil 2011 på Kungliga Biblioteket i Stockholm, da det lykkedes direktør for Det Kgl. Bibliotek Erland Kolding Nielsen at få det hjem. Selve beskrivelsen af Jydske Lov får man en fin indføring i dette katalog.
