Bogen rummer beskrivelser af 150 bøger fra middelalderen.
Der er tale om nogle af Det Kgl. Biblioteks mest værdifulde håndskrifter.
I bogens første del gennemgås håndskrifter, der er fremstillet og brugt i Danmark.
Bogens anden del behandler håndskrifter, der er fremstillet andre steder i Europa, men som efter middelalderen blev erhvervet af danske samlere og endte i Det Kgl. Bibliotek.
Bogen er rigt illustreret og giver et let tilgængeligt indblik i middelalderens fascinerende bogkultur.