I 1984 fandt man i Flensborg tre motetter af en ukendt komponist for fem- og seksstemmigt kor. Værket stammede fra Nürnberg og var blevet til i anledningen af, at Frederik II fik leveret en fontæne til det netop ombyggede Kronborg i 1582.
Motetterne er her udgivet i form af facsimile (stemmer) med Joachim Pömers tekst og en nutidig transkription (korpartitur) af Ole Kongsted, som også har forfattet efterskriftet.
Udgivelsen er tilegnet Dronning Margrethe II i anledningen af hendes 50 års fødselsdag i 1990.