Ingen af Hartmanns to symfonier fra henholdsvis 1835 og 1847 har været trykt forud for udgaven i Det Kgl. Biblioteks Hartmann udgave og derfor også kun været opført yderst sjældent.
Symfonierne stammer begge fra en periode i dansk musikhistorie, hvor symfonien som genre spillede en forholdsvis tilbagetrukken rolle, og efter disse to værker vendte Hartmann ikke siden tilbage til symfonigenren.
De foreligger her i en gennemrevideret udgave på baggrund af det overleverede håndskrevne kildemateriale i det Kongelige Bibliotek – både som orkesterpartitur og med udskrevne orkesterstemmer, der i forbindelse med kommende opførelser kan lånes fra biblioteket.