Hartmanns opera Liden Kirsten til tekst af H.C. Andersen er den hyppigst opførte danske opera og samtidig en af de få danske operaer, der foreligger i en moderne, gennemrevideret udgave, både som partitur og som klaverudtog.
Operaen havde premiere på Det Kongelige Teater i maj 1846 og siden med jævne mellemrum været genopsat, senest i Odense i begyndelsen af dette århundrede.
Operaen fik en venlig modtagelse af publikum ved sin fremkomst, og siden har et af dens slagnumre, Sverkels romance ved gensynet med sit fædreland, været fast bestanddel af det danske romancerepertoire.
Både partituret og klaverudtoget indgår i det Kongelige Biblioteks praktisk/videnskabelige Hartmann udgave, som blev påbegyndt i 2001.