Indløbskurven er tom

Holocaust-litteratur i Danmark 1945-1988

Lagerstatus: På lager

90,00 DKK

Denne Holocaust-bibliografi er et resultat af mange års engageret arbejde. I mange år har Mieczyslaw Lewkowicz, der i 1969 kom fra Polen til Danmark, beskæftiget sig med dette tema, et tema som i henseende til rædsel og gru savner ethvert sidestykke, og hvis virkning for altid har brændt sig fast i den jødiske sjæl og bevidsthed.
Derfor også ønsket om aldrig at glemme, hvad der overgik jøderne under det nazistiske tyranni og stadig minde eftertiden om, hvad konsekvenserne af menneskelig råhed og afstumpethed kan blive.


Mieczyslaw Lewkowiczs holocaust-bibliografi er således en art yizkorbog, en bog, som i bibliografisk form vil fastholde minderne om de lidelser, som jøderne i Polen og det øvrige Europa i årene 1939-1945 måtte udstå, og som var tæt på at føre til den totale udslettelse.


Bibliografien har en særlig tilknytning til Danmark, ikke alene fordi den er udarbejdet her, men især fordi den er en omfattende registrant over den indkøbte holocaust-litteratur i Det Kgl. Bibliotek i København og Statsbiblioteket i Århus. Bogen vil utvivlsomt hævde sig smukt i det internationale selskab af holocaustbibliografier og tillige være et værdifuldt hjælpemiddel og en god informationskilde for studerende og videnskabsdyrkere indenfor dette forskningsområde.


Mieczyslaw Lewkowicz er uddannet bibliotekar og var i årene 1952-1967 overbibliotekar ved det Militærtekniske Akademis Bibliotek i Warszawa. Efter at han kom til Danmark, arbejdede han i årene 1970-1982 på I.D.E., Danmarks Institut for International Udveksling af Publikationer


(Specialhjælpemidler 24)

Holocaust-litteratur i Danmark 1945-1988
Klik for at se større billede

Flere visninger

Udgivet 1991
Sider 231
Forfatter Mieczyslaw Lewkowicz
Sprog Dansk
ISBN 87-7023-517-1
ISSN 0105-8215