Indløbskurven er tom

Gustav Scherz (ed.): Steno

Geological papers

Lagerstatus: På lager

250,00 DKK

Denne bog er en kommenteret udgivelse af Stenos tre trykte værker inden for, hvad der i dag kan kaldes geologi, nemlig 1) disputatsen De thermis (om varme kilder), Amsterdam 1640, 2) dissektionen af en hajhovede, der kom som tillæg til bogen Elementorum myologiæ specimen, Firenze, 1669, og 3) De solido, Firenze 1669. Hertil kommer også en kommenteret udgivelse af to breve til Cosimo III, storhertug af Toscana og Stenos patron samt et i Stenos tid uudgivet værk: Ornamenta: monumenta, signa, argumenta. Som indledning bringer Scherz en Stenobiografi med særligt henblik på Stenos geologiske aktiviteter.


Gustav Scherz (1895-1971) står som en af de mest indflydelsesrige Stensen-forskere. Scherz blev født og viet som katolsk præst i Østrig, men virkede i Danmark fra 1922 til sin død i 1971. Scherz blev dansk statsborger i 1938. I Danmark opfyldte han i tidens løb mange funktioner, men forskningen i Niels Stensen (Steno) blev frem for alle andre hans livsopgave. Begyndelsen blev gjort med en række artikler i Nordisk Ugeblad for Katholske Kristne i 1936 og 1938. Anledningen var Stensens 250 års dødsdag og 300 års fødselsdag.


Sherz skrev disputats om Niels Stensen (Vom Wege Niels Stensens, bd. 14), og han skrev herefter en række meget anerkendte værker om Niels Stensen og hans virke, af hvilke tre er udgivet i denne serie, dette bind samt bind 18 og bind 23.


Niels Stensen, Steno kaldet (1638-1686) var som søn af en guldsmed ikke født til den strålende videnskabelige karriere, han fik. I sin studietid skrev han sit berømte Chaos-manuskript (se bd. 44), hvori han nedskrev en lang række iagttagelser og excerpter fra den litteratur, han læste. Dette manuskript medbragte tog han med sig, hvor han kom frem. Efter studierne i København tog han til Holland for at færdiguddanne sig som læge. Her og senere i Paris slog han sit navn fast som en fremtrædende anatom. Mellem Holland og Paris havde Steno et ophold i København, hvor han håbede at kunne blivve ansat som anatom ved universitetet, men han blev forbigået. I 1666 nåede Steno frem til Firenze, hvor han blev ansat som læge og huslærer for storhertug Ferdinand 2s søn, Cosimo III. I Firenze fortsatte Steno sine anatomiske studier og her grundlagde han geologien.


Steno konverterede til katolicismen i 1667 efter at han i adskillige år havde ført religiøse drøftelser med mange forskellige mennesker. Konversionen har sikkert været medvirkende til, at Steno var flere år undervejs til Danmark, hvortil han var blevet kaldt med løfte om professorgage, og først efter en fornyet kaldelse, hvor han fik stillet i udsigt, at han kunne udøve sin tro frit, kom han til Danmark og begyndte som anatom. I tiltrædelsesforelæsningens slutning sagde Steno det ofte citerede Skønt er det vi ser, skønnere det vi erkender, allerskønnest hvad vi ikke fatter. Opholdet i Danmark blev hverken langt eller lykkeligt, og i 1674 vendte han tilbage til Firenze på invitation fra storhertugen, Cosimo III.
Steno blev præsteviet i 1675 og bispeviet i 1677 og blev sendt til Hannover for at virke blandt katolikkerne der; senere blev hans ansvarsområde udvidet til hele Nordtyskland, Danmark og Norge. Den videnskabelige løbebane blev lagt på hylden, og Steno pålagde sig selv en streng livsførelse. Han døde i Schwerin i 1686. Stenos kiste blev på Cosimos befaling ført til Firenze, hvor Steno blev bisat i San Lorenzo-katedralen. Steno blev saligkåret i 1988.


I København står Gottfred Eickhoffs statue fra 1963 af Steno foran Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek på Nørre Alle.

Gustav Scherz (ed.): Steno
Klik for at se større billede

Flere visninger

Udgivet 1969
Sider 370
Forfatter Gustav Scherz (ed.)
Måske vil du også være interesseret i disse produkt(er)?