Indløbskurven er tom

Dansk Bogkunst

Højdepunkter gennem seks århundreder

Lagerstatus: På lager

125,00 DKK

I Dansk Bogkunst Højdepunkter gennem seks århundreder præsenteres læseren for 50 bøger, der på hver sin måde repræsenterer en række fremragende, men meget forskellige træk i dansk boghåndværk spændende fra 1482 til 2010.  At udvælge blot 50 bøger som repræsentanter dels for det typiske gennem tiderne dels som det fremragende udtryk for boghåndværk kan forekomme at være en vel eksklusiv opgave; alligevel er det lykkedes at sammensætte et alsidigt udvalg af bøger, der på overraskende måde demonstrerer bogens mangfoldige muligheder både funktionelt, æstetisk og som provokerede kunstværk i sig selv. Det kan lyde vel nørdet eller feinschmeckeragtigt, men i Dansk Bogkunst Højdepunkter gennem seks århundreder har redaktionsgruppen bag bogen under boghistorikeren Poul Steen Larsens kyndige ledelse forstået at vælge til og fra, således at flest mulige aspekter af boghåndværket er dækket. Hver bog er desuden beskrevet i et lille essay, der både belyser den enkelte bogs tekniske fortrin og dens mere almene betydning i dansk kulturhistorie, hvorfor bogen også kan have interesse for den, der måtte være interesseret i andet og mere end håndværket bag bogen.


Dansk Bogkunst Højdepunkter gennem seks århundreder er udgivet af Det Kgl. Bibliotek og Foreningen for Dansk Boghåndværk i anledning af denne faglige forenings 125 års jubilæum. Bogen er tilrettelagt af Mette & Eric Mourier, og lad det være sagt uden nogen beskedenhed: Den er i sig selv et lysende eksempel på det høje stade, der præger dansk boghåndværk. 

Dansk Bogkunst
Klik for at se større billede

Flere visninger

Udgivet 2013
Sider 112
Forfatter Redaktion Poul Steen Larsen under medvirkning af Karsten Christensen, Jesper Düring Jørgensen, Christian Kaaber og Bent Rohde.
Sprog Dansk
ISBN 978-87-7023-095-7